Den 4 januar var vi inviteret til en rundvisning på Woollaston. Noget vi havde glædet os meget til. Dels fordi vi ved de laver noget god vin, og dels fordi stedet jfr. deres hjemmesider er meget spændende både arkitektonisk og også måden og filosofien bag deres vinmageri - som er meget forskellig fra de store “vinfabrikker” i Malborough.
Vi var ovenikøbet blevet inviteret til en koncert med den new zealandske violinist Fiona Pears der den 4 om aftenen gav koncert på Woollaston.
Sigurd Müller i Aalborg, som er “skyd i” at vi overhovedet kender til Woollaston Estate banede vejen med en mail til vingården, der meldte tilbage, at vi var særdelses velkomne.
Efter aftale ringede vi til Philip Woollaston, som er idemanden bag det fantastiske sted og samtidig CEO.
Han var parat til at tage i mod os med det samme, og da vi have overnattet på en campingplads i nærheden, havde vi kun en kort køretur til stedet.
Philip Woollaston tog i mod os, hvorefter vi fik en rundvisning i det helt unikke og fantastiske vineri. Vineriet er i 4 plan og gravet ind i en bakke, således det fra vejen og parkeringsplandsen ser ud som en lille lav bygning. På taget er plantet Tussock græs - som den ene af Woollastons vinserier er opkaldt efter.
Vineriet er kun få år gammelt og er meget moderne og effektivt. Philip Woollastons filosofi er, at så meget som muligt skal være håndarbejde, og Vineriet var indrettet og udstyret herefter. I det hele taget havde men en (efter vores mening) sund holdning til tingene. Der tænkes meget grøn, og f.eks sprøjtes der kun når det absolut er nødvendigt.
Man er 100 % selvhjulpne og laver alt ligefra druerne oppe på øverste etage starter deres tur gennem vineriet og ender på nederste niveau hvor et tip-top moderne tappeanlæg er installeret.
Wollastons Pinot Noir, lagres omkring et år på nye franske egetræsfade og det var en skøn oplevelse at se og dufte deres kældre - inde bagerst i bakken. Det ser ud til at man her er i stand til at forene både moderne teknologi og “gammeldags håndlavet vin”. Dette gør også at deres vine efter vores vurdering er i en klasse helt for sig selv.
Efter rundturen smagte vi stedets Woollaston serie. En række vine, som endnu ikke kan købes i Danmark. Det håber vi dog meget at de kan en gang i nærmeste fremtiden, for både deres Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir er i en klasse for sig selv. Så laver man i øvrigt også en ganske god Riesling og også en frisk og sprød “boble vin” som Philip forærrede Lone en flaske af.
Efter at have købt lidt ind til vores videre rundtur var planen at finde et Bed and Breakfast sted i nærheden, hvor vi kunne overnatte efter aftenens koncert.
Da Philip hørte dette tilbød han straks at vi kunne overnatte på stedet, idet de rådede over en gæstebolig, som netop var blevet ledig. Vi takkede naturligvis ja - og hvilken gæstebolig.... Næsen ubeskriveligt var det. En kæmpe og meget moderne indrettet lejlighed på ca. 120 kvadratmeter med lækre møbler og masser af kunst. Lejligheden var indrettet på første sal, med en unik udsigt over vinmarkerne hele vejen rundt.
Efter at have overnattet et par dage i “Rasle-kassen” var dette næsten en drøm og vi nød det i fulde drag.
I løbet af eftermiddagen vandrede vi en tur i vinmarkerne. Man bruger samme opbindings system som de fleste også bruger i Danmark - Dobbelt Guyot - med en enkelt gren til hver side, hvorfra så årets druebærende skud dannes. Det var tydeligt at man på Woollaston vægter kvaliteten højt og ikke driver “rovdrift” på vinstokkene. I Malborough så vi overalt, at man havde 4 grene med druebærende ranker - altså ca det dobbelte antal drueklaser pr plante end på Woollaston. En anden forskel var, at Woollastons Pinot Noir marker var “dry grown” altså ikke havde kunstvandingsanlæg, som det er tilfældet de fleste steder i Marlborough.
Blomstringen var overstået for nogle uger siden og klaserne var ved at blive dannet. Det kunne se ud til, at der havde været lidt dårligt vejr under blomstringen, da der var en del ikke udviklede druer i mellem.
Wollastons økonomi- og marketings mand - Scott, som vi havde være i kontakt med via mail, tog sammen med sin kone mod os til koncerten, hvor vi blev trakteret med en lille platte og masser af stedets vin.
Koncerten, som blev holdt i vineriets nederste etage - måske en fremtidig tappe- eller lagerhal, var en god oplevelse og selv om ikke alle numre var lige vores musiksmag, så var Fiona Pears ihvertfald en fantastisk violinist med et enormt drive.
Woollaston lægger således lokaler til en række koncerter og andre kulturbegivenheder gennem året. Lige i øjeblikket, hvor der er Nelson Jazz Festival er der adskillige koncerter på stedet.
Det blev en rigtig hyggelig aften sammen med Scott og hans kone og en aften vi vil huske længe.
Efter en nat i disse skønne omgivelser satte vi kursen mod vestkysten - (vi nåede lige en hurtig tur i en lækker udendørs spa, med at hvad hjertet begærer af dysser og dimser - og så kunne den ovenikøbet sænkes ned i terrassegulvet.
Se og læs mere her: http://www.woollaston.co.nz/
