Vores sidste dag her i Tokyo blev en rigtig shoppedag. Hele området her i Ikebukuro er fyldt med det ene kæmpe choppingcenter efter det andet. Nogle i mere end 20 etager. Sågar en stort område under jorden i forbindelse med den enorme metrostation "Ikebukuro" er fyldt med butikker, restauranter m.v.
Det siges at der er over 200.000 restauranter i Tokyo, og det skal nok passe. Der er i hvertfald noget for enhver smag. Selvfølgelig er de store amerikanske madkæder - også rigt repræsenteret.
Alt er bare så kæmpe stort - og så fyldt med mennesker at det er helt overvældende. I et enkelt af disse store idkøbscentre var afdelingen for "tage med hjem mad" fordelt på flere etager og så stor, at det tog flere timer at se det hele. Udbudet af madvarer - både færdigretter og råvarer var ganske enkelt så stort at det er svært at beskrive.
Vi købte bl.a sushi og andre spændende madvarer her - og som supplement til restauranterne var det bare fantastiskt - og så i øvrigt rørende billigt.
Tokyo er virkelig spændende og anderledes. Ikke mange snakker engelsk - så det bliver ikke til de store dybsindige samtaler, men kommunikationen er ikke så vanskelig. Faktisk taler de fleste unge engelsk, men de er lidt generte og måske lidt bange for at udtale ord forkert, så det er kun de færreste, vi har kunne snakke med.
En ting der er gennemgående er, at alt ting bare er "ordentlig". Der er fantastisk rent og pænt overalt. Vi har ikke set en eneste snavset bil- ( der er eller biler nok at kikke på). Selv den mindste restaurant med plads til 8-10 gæster er pæn og nydelig - og det samme er toiletforholdene overalt.
Apropos toiletforholdene - så er vores lille intime hotelværelse her udstyret med et toilet, der kræver den store "maskinmesteruddannelse". Ret morsomt og måske også praktisk med sådan en rumpespuler, der kan indstilles på forskellig vis!! -
Nu pakker vi for sidsgte gang og bliver kørt til lufthavnen om nogle timer. SAS siger de kan flyve os tilbage til det snefyldte Danmark på en 10-11 timer, så om alt går vel er vi hjemme engang torsdag aften.
og selvom AT REJSE ER AT LEVE så trænger vi nu også til at komme hjem til både familie, venner arbejdet osv.
Vi håber, at de der har fulgt med her på bloggen har fået noget ud af dette - vi har ihvertfald syntes det var en sjov og god måde at lade høre fra sig (Lone har da også skrevet et par enkelte postkort, men det er bestemt ikke mange.....)
Jan og Lone
