Fiordland

Efter at have tanket “kassen” helt op i byen Haast drejede vi væk fra vestkysgen og kørte ind i landet via Haast-passet. Behøver vi at skrive, at det var flot,flot,flot  -  nej vel.

Vi besluttede at køre næsten frem til Queenstown og finde et sted at overnatte i bilen der. Vi valgte en hyggelig lille campingplads (Holliday park kalder de dem her).
Det var temmelig koldt , så det var dejligt der var nogle rigtig gode faciliteter til madlavning, spisning osv.
Næste dag shoppede vi lidt rundt i Queenstown, som er en skøn by og beliggende fantastik flot mellem de høje bjerge og lige ved den spektakulære Wakatipu sø. Vi fortsatte sydover og kom sidst på eftermiddagen frem til Te Anau, som også ligger ved en enorm stor og flot sø.
Efter lige at have sonderet terrænet valgte vi et motel med søudsigt. Byen vrimlede med moteller - også nogle i “baggaderne”, som i øvrigt oftest er lidt billigere, men det er altså flot at kunne se ud på vandet fra “boligen”.
Medens vi var i Mahitahi Lodgen bookede vi en sejltur med overnatning med udgangspunkt i Manapouri, der ligger 20 km fra Te Anau. og det ville blive de to næste dages program.

Vi valgte at lade bilen stå ved motellet og tage med Real Journeys shuttlebus til Manapouri , og den korte tur blev på grund af den vidende buschauffør rigtig god med masser af information om området, og meget mere.

Først gik turen over Lake Manapouri med en dejlig katamaran. En times sejllads senere lagde vi til ved “West-arm”, som er det sted det store Manapouri kraftværk ligger dybt nede i fjeldmassivet. Vi så nogle modeller af kraftværket og det så meget imponerenden ud.
I forbindelse med anlæggelsen af kraftværket blev der anlagt en vej fra Doubtfull Sound - som rettelig er en fjord.  Via denne vej blev vi nu fragtet frem til Deep Cove i det inderste af fjorden, hvor skibet “Navigator” ventede på os.
Navigator har plads til 70 overnattende passagerer, og der var fuld hus. Skibet er dog så stort og velindrettet, at der ikke var trængsel på nogen måde.
Da vi havde booket så sent var der ikke meget at vælge i mellem af indkvartering - de billige 4 sengs kahytter i bunden af skibet var solgt - de lidt dyrere kahytter på mellemdeækket ligeledes. Der var således kun kahytter øverst oppe med dobbeltseng, badeværelse m.v  og dem måtte vi jo så tage til takke med.....  Det var nu rigtigt dejligt, selvom prisen var lidt pebret.

Efter vi var inkvarteret blev der kastet los og alle myldrede ud på de forskellige dæk for at nyde det helt fantastiske fjordlandskab.  Vi fandt sammen med to danske par, som også var på rundtur i Kiwi-land. Begge nogle rigtig hyggelige mennesker, og vi havde det rigtig sjovt sammen på turen. Det blev lidt til en “lille dansker koloni”, men det var nu skønt at høre om deres oplevelser og erfaringer.
På vej ud af fjorden så vi i en lille sidefjord en flok delfiner - som desværre blev på temmelig stor afstand af skibet.
Vi fortsatte mod vest, og sidst på eftermiddagen nåede vi ud af fjorden. Her var der virkelig sus på - blæste måske noget der minder om kuling. Trods dette sejlede vi frem til nogle små øer, som ligger helt yders i mundingen, og hvor der lå hundredevis af pelssæler.
Efter alle havde taget et par hundrede billeder af sælerne vendte vi tilbage til roligere vand i fjorden.
I en sidefjord blev alle der ville udstyret med en redningsvest og en lille en-mands kajak. De der ikke ville sejle kajak kunne komme med de to store alu-joller, der fulgte de ca 50 kajakker. Jeg tog en kajaktur og Lone tog med en af jollerne, for at filme og tage billeder.
Navigator sejlede nu længere ind i fjordarmen hvor den kastede anker for natten.Da vi kom frem til ankerpladsen var de fleste godt og grundigt våde - jeg selv inklusiv.
Efter at have fået en “tør numse” var det tid til en lille before drink inden middagen.
Fantastisk hyggelig aften, hvor vi alle fik udvekslet en masse om ruter, steder at se osv osv.
Næste morgen blev kursen sat mod udgangspunktet. Navigator er en 3 mastes motorsejler, og på et tidspunkt satte man sejl. Det var nu vist nok mest til ære for os turister, for sejlene lavede ikke noget som helst.
Vi fik udvekslet mailadresser og så videre og herefter tog vi tilbage til motellet i Te Anau.

Det er blevet den 12 januar, og vejret er stadig koldt og vådt så vi besluttede at skifte område og køre ind i landet. Dog ville vi lige ned og se sydkysten af NZ, så vi satte kursen mod Invertergagil, som er en af de sydligst beliggende byer på sydøen.
Landskabet blev nu lidt kedeligt eller måske barskt om man vil. Det regnede stadig og var p.... koldt, inden vi nåede Invercargill  skiftede vi kurs og kørte op mod Central Ortago, hvor vejret efter sigende næsten altid er tørt og varmt.
Det holdt stil - efterhånden som vi kom nord på blev det betydeligt bedre vejr, og da vi midt eftermiddag nåede Cental Ortago og rykkede ind på en campingplads kunne vi skifte de lange bukser ud med korte ....

Vestkysten

Så blev kursen sat mod vestkysten.  En smuttur fra Nelson området og tværs over til Westport - et stykke af vejen langs Buller River - og vi behøver sikkert ikke skrive, at dette var en flot tur.
Vi valgte at dreje udenom Westport og overnattede på et lille motel et lille stykke nede af vestkystvejen. Vi gik en lang tur langs kysten, som på dette sted var klippefyldt og barsk.
Det er tydeligt at der endnu engang har været “sceneskift” og det nu er en helt anden geografi. Dette er ihvertfald en af de ting der kendetegner Kiwiernes land - en fantastisk natur, som er meget forskellig fra område til område.

Vi fortsatte dagen efter sydover og bookede et par overnatninger på en Lodge i den sydlige ende af vestkystvejen - Nu trængte vi til lidt luksus og en “køre fri dag”.

Faktisk er der områder ned langs vestkysten, som i forhold til de mange fantastiske naturscenerier vi har set kan virke lidt kedelige. Da vi nåede ned til Gletscherområderne, hvor de store turistmagneter Franz Josefs Gletscher og Fox Gletscher  befinder sig skiftede landskabet dog dramatisk og vi kørte nu i tæt regnskov. Vi havde et lille ophold i Franz Josef by, men det var simpelthen et leben af turister, så vi kørte skyndsomst videre. Gletschere har vi da også set, og vi vælger således at prioritere andre ting.

Vel forbi gletscherområderne ankom vi Til Jackie og Johns skønne Mahitahi Lodge i Bruce Bay. Vi blev indkvarteret i en dejlig lejlighed.
Vejret var ikke særlig godt - ihvertfald ikke hvis man går efter sol og varme. Det var efterhånden begyndt at regne, men det var ikke særlig koldt.
Lodgen tilbyder måltider , men vi havde her første aften valgt selv at lave mad. Vi var dog oppe ved Jackie og John til en lille “before-drink”.

I løbet af aftenen tog regnen til og vi besluttede at gå en tur på stranden.... ja vi er vist lidt tossede, men vi begge har altid nydt en god gåtur når det er regn og rusk.
Kors hvor det regnede, men det var ikke særlig koldt, så stien ned til stranden, krævede egentlig gummistøvler - hvilket vi ikke havde med - men sko kan jo heldigvis tørre igen.

I løbet af natten tog regnen yderligere til - man skulle tro det var umuligt og larmen fra regnen var meget kraftig - specielt på grund af deres stålpladetage.
Næste morgen, hvor naboen kom over til morgenmad hørte vi, at der først på natten var faldet 400 mm regn på to timer. Dette havde haft den virkning at vejen nord for os flere steder var skyllet væk.
De har i øvrigt fået over 1 meter regn inden for de sidste 7 dage i området..... vi lader lige billedet stå lidt endnu !!

Det var faktisk sådan at flere veje blev skyllet væk og en del får og kreaturer druknede og blev skyllet ud med floderne.

Da vi sagde farvel til Mahitahi og  Jackie og John, kunne nu se sne på toppen af fjeldene, og det var efter sigende ret usædvanligt.