Motellet havde egen lille intim restaurant. Her spiste vi et par fisk af ukendt oprindelse. Smagte egentlig udmærket, men var noget feddet ind i panering m.v
Herefter skypede vi lidt med ungerne - en forbløffende god forbindelse hernede fra “down under”.
Vi var advaret om, at det “stinker i Rotorua” og vi havde da også mærket, at der visse steder i byen lugtede vel meget af rådne æg. Da vi vågnede - tidligt - var det dog en ret så kraftig lugt der mødte os. Det siges, at man hurtig vænner sig til stanken fra de vulkanske aktiviteter, og det er sikkert også rigtigt med tankerne på Skagen i gamle dage, hvor fiskemelsfabrikkerne lå vest for byen....
Efter morgenmaden satte vi kursen mod Hawkes Bay - et af de store og kendte vindistrikter i NZ. På vejen derned besøgte vi et af de mere spektakulære steder på den rute de kalder “the Thermal Highway”. Waiotapu er stedet med Lady Knox geysiren, Champagnepool, Devil’s bath osv. Geysiren, som de “trigger” hver dag kl. 10.15, ved at smide et kg sæbe ned i det varme vand var lidt af en fuser - ikke noget at skrive alt for meget hjem om, når man har set den “rigtige” geysir på Island. Ellers var stedet meget fascinerende, men lidt af en “tourist-trap” og det er vi jo lidt overfølsomme overfor..
Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Hastings - en hyggelig by, som blev totalt smadret af et jordskælv i 1931 og derfor genopbygget i en anno 1930 stil - kaldet art-deco.
Vi købte en halv stillehavslaks, som vi tilberedte på et lille motel, hvor vi indlogerede os. Vi er desværre bange for, at de forbander de to danskere der kunne finde på at stege fisk i et lille motelværelse.... for kors hvor det lugtede af fisk - også da vi checkede ud dagen efter.
(men så kunne de jo bare lade være at installere køkkener i deres motelværelser, og det gør de alle steder)
Vi havde lavet en aftale med en vinproducent, hvis vin - Kemblefield - vi har købt i Danmark og som vi synes er meget spændende. Sigurd Müller i Aalborg, hvor vi køber vinen fra, havde banet vejen, og vi havde efterfølgende mailet lidt sammen med John Kemble, som er indehaver af stedet.
Det var en rigtig hyggelig lille rundvisning og smagning af hans fantastiske vine. Han producerer blandt andet, som den ene af kun to producenter, en Zinfandel - og hvilken Zinfandel... Han har med god grund fået flere guldmedalier for nogle af årgangene af denne Zinfandel.
Se og læs mere her: http://www.kemblefield.co.nz/index.cfm/index
Desværre skulle vi tilbage til Auckland og aflevere bilen, så vi måtte sige farvel efter et par timer på stedet, hvorefter vi returnerede over bjergkæden Kaweka Range - endnu en af de helt ubeskriveligt flotte og storslåede landskaber i dette land.
Vi var tilbage i Auckland først på aftenen. Fik afleveret bilen og flyttede ind på endnu et motel.
Kl 6.45 næste morgen var det afgang mod Christchurch på Sydøen og vi landede, efter et kort transitophold i Wellington, godt 9 i Christchurch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar