Vi besluttede at køre næsten frem til Queenstown og finde et sted at overnatte i bilen der. Vi valgte en hyggelig lille campingplads (Holliday park kalder de dem her).
Det var temmelig koldt , så det var dejligt der var nogle rigtig gode faciliteter til madlavning, spisning osv.
Næste dag shoppede vi lidt rundt i Queenstown, som er en skøn by og beliggende fantastik flot mellem de høje bjerge og lige ved den spektakulære Wakatipu sø. Vi fortsatte sydover og kom sidst på eftermiddagen frem til Te Anau, som også ligger ved en enorm stor og flot sø.
Efter lige at have sonderet terrænet valgte vi et motel med søudsigt. Byen vrimlede med moteller - også nogle i “baggaderne”, som i øvrigt oftest er lidt billigere, men det er altså flot at kunne se ud på vandet fra “boligen”.
Medens vi var i Mahitahi Lodgen bookede vi en sejltur med overnatning med udgangspunkt i Manapouri, der ligger 20 km fra Te Anau. og det ville blive de to næste dages program.
Vi valgte at lade bilen stå ved motellet og tage med Real Journeys shuttlebus til Manapouri , og den korte tur blev på grund af den vidende buschauffør rigtig god med masser af information om området, og meget mere.
Først gik turen over Lake Manapouri med en dejlig katamaran. En times sejllads senere lagde vi til ved “West-arm”, som er det sted det store Manapouri kraftværk ligger dybt nede i fjeldmassivet. Vi så nogle modeller af kraftværket og det så meget imponerenden ud.
I forbindelse med anlæggelsen af kraftværket blev der anlagt en vej fra Doubtfull Sound - som rettelig er en fjord. Via denne vej blev vi nu fragtet frem til Deep Cove i det inderste af fjorden, hvor skibet “Navigator” ventede på os.
Navigator har plads til 70 overnattende passagerer, og der var fuld hus. Skibet er dog så stort og velindrettet, at der ikke var trængsel på nogen måde.
Da vi havde booket så sent var der ikke meget at vælge i mellem af indkvartering - de billige 4 sengs kahytter i bunden af skibet var solgt - de lidt dyrere kahytter på mellemdeækket ligeledes. Der var således kun kahytter øverst oppe med dobbeltseng, badeværelse m.v og dem måtte vi jo så tage til takke med..... Det var nu rigtigt dejligt, selvom prisen var lidt pebret.
Efter vi var inkvarteret blev der kastet los og alle myldrede ud på de forskellige dæk for at nyde det helt fantastiske fjordlandskab. Vi fandt sammen med to danske par, som også var på rundtur i Kiwi-land. Begge nogle rigtig hyggelige mennesker, og vi havde det rigtig sjovt sammen på turen. Det blev lidt til en “lille dansker koloni”, men det var nu skønt at høre om deres oplevelser og erfaringer.
På vej ud af fjorden så vi i en lille sidefjord en flok delfiner - som desværre blev på temmelig stor afstand af skibet.
Vi fortsatte mod vest, og sidst på eftermiddagen nåede vi ud af fjorden. Her var der virkelig sus på - blæste måske noget der minder om kuling. Trods dette sejlede vi frem til nogle små øer, som ligger helt yders i mundingen, og hvor der lå hundredevis af pelssæler.
Efter alle havde taget et par hundrede billeder af sælerne vendte vi tilbage til roligere vand i fjorden.
I en sidefjord blev alle der ville udstyret med en redningsvest og en lille en-mands kajak. De der ikke ville sejle kajak kunne komme med de to store alu-joller, der fulgte de ca 50 kajakker. Jeg tog en kajaktur og Lone tog med en af jollerne, for at filme og tage billeder.
Navigator sejlede nu længere ind i fjordarmen hvor den kastede anker for natten.Da vi kom frem til ankerpladsen var de fleste godt og grundigt våde - jeg selv inklusiv.
Efter at have fået en “tør numse” var det tid til en lille before drink inden middagen.
Fantastisk hyggelig aften, hvor vi alle fik udvekslet en masse om ruter, steder at se osv osv.
Næste morgen blev kursen sat mod udgangspunktet. Navigator er en 3 mastes motorsejler, og på et tidspunkt satte man sejl. Det var nu vist nok mest til ære for os turister, for sejlene lavede ikke noget som helst.
Vi fik udvekslet mailadresser og så videre og herefter tog vi tilbage til motellet i Te Anau.
Det er blevet den 12 januar, og vejret er stadig koldt og vådt så vi besluttede at skifte område og køre ind i landet. Dog ville vi lige ned og se sydkysten af NZ, så vi satte kursen mod Invertergagil, som er en af de sydligst beliggende byer på sydøen.
Landskabet blev nu lidt kedeligt eller måske barskt om man vil. Det regnede stadig og var p.... koldt, inden vi nåede Invercargill skiftede vi kurs og kørte op mod Central Ortago, hvor vejret efter sigende næsten altid er tørt og varmt.
Det holdt stil - efterhånden som vi kom nord på blev det betydeligt bedre vejr, og da vi midt eftermiddag nåede Cental Ortago og rykkede ind på en campingplads kunne vi skifte de lange bukser ud med korte ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar