California Highway 1 South

Efter nogle timer på øjet på et amerikansk mainstream hotel fik jeg konsumeret min sædvanlige omelet - (egentlig sjovt hvor mange måder den trods alt kan laves på). Lone eksperimenterer lidt mere og har ovenikøbet spist vafler så store som stegepander med sirup og andre sunde sager på.

Da morgenmaden var klaret - ringede vi lidt rundt til de lokale biludlejere og shoppede lidt - vi havde ikke booket hjemmefra, da vi egentligt forventede at kunne få en bedre pris end standardprisen her i lavsæsonene - og det holdt stik.

Uden de store armbevægelser hentede den lokale avis dame os på hotellet  og kørte os til kontoret, hvor papirarbejdet var overstået på få minutter. Herefter kunne vi sætte kursen mod Highway 1 i en ret standard Nissan Sedan - (måske bortset fra en 2,5 ltr's motor).

Power på GPS'sen og så sønden ud af San Francisco mod Monterey, hvor vi havde besluttet at køre på Highway 1.

Det regnede godt og grundigt da vi forlod San Francisco, men efterhånden som vi kom sydpå klarede det op, og da vi kørte ind på Highway 1 var det helt hæderligt vejr.

Vi har hørt og læst meget om Highway 1, men blev alligevel en del overrasket over de første ca. 80 miles, som er regulær bjergkørsel - med stillehavet lige til højre for bilen. Vi standse ved Big Sur Inn og gik en lille tur i skoven og så de helt unikke og enorme redwood træer.

Vil nogen læse lidt mere om Big Sur - er der lidt mere info her: http://www.highways-usa.com/highway1/bigsur.php 

På et tidspunkt mødte vi en modkørende sneplov, hvilket vi undrede os en del over, da temperaturen var langt over de 10 grader, og vi ikke havde set sne siden Sacremento. Senere fandt vi ud af, at der var adskillige af disse "sneplove" på arbejde på Highwayen og at det ikke var sne de fjernede, men derimod nedfaldende sten. Der havde været kraftig regn kort før vi kørte gennem området, og det var tydeligt, at der var faldet rigtig mange sten ned på kørebanen. Vi så da også "sneplovene i aktion, når det med gnisterne fygende om ploven skubbede større og mindre sten ud i rabatten.

Vi havde egentlig besluttet, at ville standse ved 15-16 tiden, men på denne kyststrækning er der godt nok langt mellem hotellerne. GPS's havde egentlig fortalt, at vi skulle helt frem til San Simeon før der var indkvarteringsmuligheder - og det holdt stik. Til gengæld lå hoteller, moteller, Inn's osv side ved side her, hvor vi var kommet ned fra bjergene.
Vi surfede lidt rundt og valgte et sted med havudsigt (og havlyd). Det var virkeligt super - kæmpestort værelse med egen kikkert, brændeovne og morgenkåber...... Vi spiste seafood på en mexikansk restaurant - det skulle vi ikke have gjort... Jan fik problemer med både den ene og den anden ende. Lone klarede sig med en kraftig hovedpine - var det det STÆRKE kryderier, vinen eller fisken ? - det ved vi ikke, og nu er det også ligemeget, for i løbet af dagen var vi ovenpå igen.

Det var fantastisk at falde i søvn til stillehavets brusen og vi nød i fulde drag den friske havluft -(altandøren stod åben hele natten og hold da op, hvor var der friskt i værelset da vi vågnede.

Efter den obligatoriske omelet (Lone eksperimenterer stadig) checkede vi ud, hvilket i alt sin enkelthed består i at ringe op på telefonen indtil en sød "dåse-stemme-dame" siger at vi godt må stikke af. Nøglerne (plastikkortene) efterlades bare på hotellet - sådan!

Vi havde besluttet at køre lidt ind i landet for at finde et ordenligt sted at handle, idet det langs kysten er begrænset hvad der er ud over turistrelaterede shops.

Da vi havde forladt kystvejen kørte vi ind i noget af det smukkeste vi har set længe. Kæmpe store afrundede bakker (bjerge), der stadig var grønne og hvor køerne græssede og vinmarker og frugtplantager dukkede op overalt. - flot, flot, flot.

Paso Robles var den by vi havde sat kursen imod, og her fandt vi da også som forventet flere store indkøbscentre langs indfaldsvejene. Alle disse indkøbscentre ligner hinanden til forveksling. Det er de samme butikskæder der findes - uanset om du er i Chicago eller om du som her er i Paso Robles.
Det er faktisk lidt fantastisk at opleve den "strømlinethed" og ensartethed, der er overalt i USA.  Tag bare sådan noget som stikkontakter. Hjemme hos os har vi gennem de sidste 20 -30 år set utallige nye designs (også selvom vi i DK har en slags monopol på lige dette område) I USA ser en stikkontakt ud som den altid har set ud - stor og klodset, og med mulighed for at isætte to "plugs". Designet er formentlig tilbage fra halvtedserne...

Heller intet nyt under solen her - at gå i butikker er mindst ligeså kedeligt i USA som i DK (det er Jan der har skrevet det her - Lone er knapt så bombastisk).
Vi kørte fra Paso Robles, med et par flasker vin, lidt frugt, brød osv. men vi havde set en hel masse spændende ting, som vi bare ikke gad købe og slæbe den halve verden rundt.

Via nogle mindre og meget smukke veje vendte vi tilbage til kysten og var allerede i Morro Bay først på eftermiddagen.
Tourist Trap tror jeg er amerikanerens eget ord for sådan et sted. Heldigvis er det MEGET lavsæson og man kan bare vælge og vrage blandt byens hundredevis af hoteller, moteller, inn's osv. Priserne er i bund, og der kan ovenikøbet "pruttes om prisen".
Vi indlogerede os på Bay View Inn, der ligger lige ved den centrale del af en forholdsvis stor fiskeri og turisthavn.
Vejret var blevet helt unikt, og solen skinende fra en skyfri himmel, og temperaturen var formentlig oppe at ringe omkring de 20 grader. Vi spadserede lidt langs havnen, hvor vi blandt andet så en flok søløver, der havde taget ophold på en af bådbroerne.

Vi var en tur ude ved den klippeknold - der er byens varetegn, og som vi kunne læse os til var en rest fra en gammel vulkan  (25 millioner år gammel).
Vi er midlertidigt træt af restaurant mad, så i aften står den på nybagt hvidløgsbrød, skinke, ost og frugt - og hertil en lokal hvidvin- Fume Blanc. Det er nu noget fis, for Fume Blanc er  en Savignon Blanc, som amerikanerne bare har døbt om...
Næste morgen fortsatte vi sydpå. Vi havde på Google maps fundet en vej, der gik fra Morro Bay til Port San Luis, og den satte vi kursen ud af. Desværre fandt vi efter ca 30 km's kørsel, at vejen var spærret med en stor 2 m høj jernlåge og kun kunne passeres af gående -

Vi måtte derfor køre tilbage igen og tage en anden rute til Port San Luis, hvor vi havde udset os en vingård, vi ville besøge.
Kelsey Vineyard viste sig at være drevet af et pensioneret ægtepar, der var startet som hobbyavlere. Dick Kelsey fandt dog ud af, at skulle det blive til noget skulle der en proffesionel "vinemaker" ansættes, og sådan blev det. Nu producerer de en række spændende vine på deres meget hyggelige vinsted. Vi smagte en del af deres vine - og fik en rundtur i vineriet, ligesom Dick kørte os rundt i vinmarkerne. Spændende og hyggeligt, at se sådan en lille vingård,  (ca. 3 hektar).

Efter vinturen spiste vi en lille medbragt frokost på stranden i Port San Luis. Vejret var strålende, og trøjen blev smidt så en t-shirt var alt rigeligt.

Så fortsatte turen nedover af den berømte highway 1, som efterhånden svulmede noget op og på strækninger var en moderne 2 spors motorvej.
Da vi nåede Sante Barbera ved 17 tiden blev vi enige om, at nu var det tid til at finde et overnatningsted - og som sædvanligt var det næsten bare at dreje af et eller andet sted. Det gjorde vi så og havene på det hyggelige Carpinteria Inn.
Efter en hurtig shopping/seightseeing tur i området indtog vi en stor steak (jan gjorde - Lone spiste igen salat).

 Efter vi havde skypet lidt med ungerne, blev kursen sat mod Los Angeles. Vi havde rigtig god tid så vi stoppede allerede igen i Sante Monica, og surfede butikker. Vi var blandt andet inde i en mac store - kors i banditten, for et kaos. 30-40 ekspedienter alle klædt i rødt og en frygtelig bunke kunder, eller hvad de nu var som testede computere.

Vi var lige en smut omkring Bel Air bare for at snuse atmosfæren og tog en tur ad Sunset Boulevard - På et tidspunkt kom vi forbi den lokale skole, ligesom børnene fik fri. Hold da op for et gedemarked. Alle forældrene, eller forældrenes tjenestefolk, elller hvad det nu var  kørte frem mod skolen i deres store 4 WD’er. Lidt overraskende, at enormt mange her i det varme og så nogenlunde snefri Californien kører rundt i mega 4-hjulstrækkere.

Vi besluttede, at blive på highway 1 så længe som muligt, og da den fører forbi LAX (Los Angeles International Airport og AVIS havde kodet afleveringstedet ind i GPS’en gik det helt stille og roligt med at finde ind og få afleveret bilen.

AVIS havde en transportservice til lufthavnen, og efter at have afleveret os - i en forkert teminal, måtte vi ned og finde den interne shuttle-bus til de andre terminaler.
Da vi kom frem til terminal B og efter lidt søgen frem og tilbage fandt ud af, at indcheckning foregik på første etage, og da man på grund af ombygning af terminalen skulle med en elller anden godt gemt elevator.

Heldigt, at vi var i god tid, for vi erfarede, at afgangen var rykket en time frem, så vi fik kun meget begrænset ventetid inden vi gik ombord i Air Pacific’s Boing 747. Air Pacific opererer ruten for Air New Zealand, som vi har billetter igennem.

Flyet var propfyldt, og vi frygtede lidt for turen der tager små 12 timer. Vi fik nogle OK pladser og fik en ungersvend fra Kentuky til at sidde yderst. Han skulle til Fiji for at meditere og havde kun fløjet en gang før - nemlig indenrigsflyet hjemme fra bondegården og til LA.

Vi havde ved en fejl købt nogle exedrin tabletter, som vi kender fra Thule som en meget virksom og opkvikkende smertestillende tablet. Dem vi havde købt var ikke opkvikkende men indeholdt derimod sovemedic. Dem snuppde jeg (Jan) et par stykker af. Resultatet var temmelig godt. Jeg sov omkring 9 timer - øm i røven men frisk. Lone påstår så at jeg larmede ligeså meget som et par småunger der græd en stor del af turen, men det hørte jeg intet af, for jeg havde selvfølgelig mine “propper” i som sædvanligt. Lone fik også nogle timer på øjet, men noget mindre, så hun var lidt groggy da vi landede kl. 05.10 i Nadi på Fiji.

Vi har lavet en lille hurtig og “hårdt klippet” video, som nu ligger på Youtube


http://www.youtube.com./watch?v=QOFXS0nDvyU